Eksempel på anvendelse af testen

Kan sprogscreeningen sige noget om elevens læring?

Den nationale sprogscreeningtests er udviklet som en sprogscreening ved indgangen til en EUD-uddannelse. Den afdækker fire niveauer. Grænserne for niveauerne er bestemt af de faglige mål, eleven bliver mødt med i de forskellige uddannelser. Men hænger elevens indgangsniveau så sammen med de første terminskarakterer eleverne får efter de første måneder?

Der er udviklet to ens test, hvis test to bruges efter endt undervisningsforløb, vil den så kunne vise en læringstilvækst? Og hvis der kan dokumenteres en fremgang, vil denne fremgang så afspejles i elevens karakterer?

Disse to spørgsmål vil jeg undersøge med udgangspunkt i en klasses testresultater samt termins- og standpunktskarakterer.

På AABC arbejder vi med de fire niveauer, som fremgår af nedenstående skema.

Gruppe Vanskeligheder Indsats
4 Ingen sprogvanskeligheder
  B2 NIVEAU – Score ca. 80 %
3 Begrænsede sprogvanskeligheder Egen indsats på baggrund af vejledning, selvindsigt og undervisning, der har fokus på den sproglige dimension
  INDGANGSSPECIFIK GRÆNSE – defineres af den enkelte EUD-indgang

– Score ca. 65 %

2 Væsentlige sprogvanskeligheder Behov for ekstra støtte og for faglig læsning og skrivning    (Bl.a. fokus på gråzonesprog, læringsaktiviteterne og læremidlerne)
Score ca. 50 %
1 Alvorlige vanskeligheder Testes yderligere for ordblindhed og læse-skrive-vanskeligheder

Har en elev 80% eller flere korrekte svar, antager vi, at eleven er i stand til at honorere uddannelsens krav. En elev, der har mellem 65 og 80% korrekte svar i testen, kan med egen indsats og en sprogstøttet undervisning også klare uddannelsens sproglige krav. En elev med under 65% korrekte svar i testen formodes at have sproglige udfordringen. Denne elev skal have støtte fra faglæreren og trænes i læseforståelse og ordkendskab. Elever med en score på under 50% skal som hovedregel henvises til udredning for dysleksi og it-rygsæk.

Klasse 1x på Aarhus Business College er, som alle andre klasser på skolen, sprogscreenede med den nationale sprogsscreeningstest. Klassen er en EUX-klasse og med et gennemsnit på 77% korrekte svar i testen, ligger klassen som helhed tæt på grænsen på 80%. Klassen gennemsnit dækker selvfølgelig over variationer. Ved første test var hele klassen repræsenteret.

tabel_resultatafscreening

11 elever har en scorer på 80% eller derover, og 10 elever ligge mellem 65 og 80%.  Kun to elever ligge i den ”kritiske” gruppe, der formodentligt vil have svært ved at læse og forstå de tekster, de vil blive præsenteret for. Den ene af de to elever er dyslektiker med it-rygsæk, hun er delvist kompenseret, men selvfølgelig skal faglæreren være opmærksom på, at hun har adgang til oplæsning, scanning m.v. og at der i klasserummet skabes plads til hende. Den anden elev er sammen med de elever, der ligger lige på den anden side af 65% grænsen, måske mere udsat. Her peger de manglende læsekompetencer tilbage på skoleadfærd eller tosprogsproblematikker.

Desværre var ikke alle eleverne til stede ved slutevalueringen, så efterfølgende vil jeg kun kommentere på de elever, der har deltaget i begge test.

NAVN TEST 1
Ved uddannelsens start
TEST 2
Ved uddannelsens afslutning
Løft / fald Termins-
karakter
Standpunkts-
karakter
Elev 1 81 87 6 2 7
Elev 2 74 71 -3 4 4
Elev 3 76 85 9 4 7
Elev 4 85 88 3 2 4
Elev 5 84 85 1 7 10
Elev 6 83 92 9 4 7
Elev 7 84 84 0 2 7
Elev 8 75 71 -4 4 4
Elev 9 83 84 1 4 4
Elev 10 53 58 5 2 2
Elev 11 76 80 4 4 7
Elev 12 74 76 2 4 7
Elev 13 67 76 9 2 7
Elev 14 90 87 -3 7 10
Elev 15 77 81 4 7 10
Elev 16 76 74 -2 4 7
Elev 17 68 78 10 4 7
Elev 18 72 71 -1 2 4
Samlet score 77 79

Terminskaraktererne, der blev givet efter ca. 3 måneders undervisning viser ingen overbevisende sammenhæng med elevernes indgangsniveau. Generelt er karaktererne lave, og på den måde afspejler de klassen samlede niveau. De elever, der har fået højeste karakterer, er dog alle elever med en testscorer på over 80%, omvendt er det ikke alle elever med høj score, der også har fået høje karakterer, 3 elever fra gruppen har kun opnået 02. De får altså samme karakter, som de to elever, der ifølge testen var i en udsat gruppe.

Efter 6 måneder blev klassen igen udsat for sprogscreenigen, i den sidste lektion på året og efter årskarakteren var afgivet. Klassen viste som helhed en fremgang på 2,8% umiddelbart ikke så meget, men det bragte dog klassen ganske tæt på 80% grænsen.  Igen dækker klassens gennemsnit over større variationer.  5 elever viste tilbagegang. Størst tilbagegang viser elev 8, dette må tillægges manglende motivation. Elev 14 er gået tilbage fra 90% til 87%. Reelt svarer det til en enkelt opgave, der er løst forkert. Når elev 14 generelt scorer så højt, vil jeg antage, at det skyldes en uheldig omstændighed. Eleverne der har hhv. 2 og 3 % tilbagegang er to elever med it-rygsæk. Det er ikke i sig selv nogen forklaring, blot en konstatering. Elev 18, er gået 1% tilbage, det er så lidt, at der ikke kan analyseres på det.

Sammenholdes testresultatet med årskaraktererne viser der sig et interessant mønster. Klassens testresultat er forbedret og det er deres årskarakterer også. Alle elever har enten fået den sammen årskarakter som deres terminskarakter eller en karakterer højere.  Tre elever er steget med to karakterer. To af disse elever har også vist stor stigning i testen, medens elev 7 ligger konstant pænt med 85% rigtige ved begge test. Overvejende er der god overensstemmelse mellem testfremgang og karakterfremgang.

Elev 10 (dyslektiker med it-rygsæk) har vist pæn fremgang fra 53% til 58% rigtige, men desværre stadig på så lavt et niveau, at karakteren ikke kunne hæves til 4. Men glædeligt at eleverne med de svageste boglige forudsætninger gennemførte skoleåret og faktisk også bestod på deres gennemsnit.

Konklusionen er, at testen peger på en læringsfremgang, der også afspejler sig i årskaraktererne. Enkelte elever falder udenfor, og det peger på det forhold, at motivation er en meget stor faktor i undervisningen og i elevernes udbytte af undervisninge