Den sproglige dimension

Sproglig fokus i undervisningen rykker.
Eleverne oplever, at læreren og undervisningen kommer dem i møde sprogligt og indholdsmæssigt, og det giver dem lyst til at deltage i undervisningen. Lærerene oplever, at undervisningen bliver sjovere.

Kursusforløbet Den sproglige dimension, er rekvireret af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, og kursusudbyderen er UC-syd og Nationalt Videncenter for e-læring (@ventures) i et samarbejde. Kursusholderne har været Lene Illum Skov og Hanne Brixtofte Petersen fra UC-Syd / UC-Lillebælt og Mads Vesterager Madsen og Birgit Faber fra @ventures. Kurset er gennemført på en lang række erhvervsskoler, overvejende tekniske skoler, men også en SOSU skole og flere merkantile EUD/EUX-skoler. Kurserne har fokuseret på den betydning, elevernes sproglige kompetencer har for deres mulighed for at deltage i undervisningen, og for faglærerens muligheder for at handle i forhold hertil.

Sprogligt fokus i et aktionslæringsforløb
Gennem et aktionslæringsforløb har faglærere arbejdet med de sproglige barrierer, deres elever møder ved indgangen i et erhvervsskoleforløb, både i forhold til lærernes eget sprogbrug mundtligt og skriftligt, og i forhold til de læremidler, eleverne præsenteres for. Sproglige vanskeligheder, reduceret udbytte af undervisningen og risiko for frafald hænger sammen.

Arbejdet har gjort faglærerene bevidste om, hvad det vil sige at arbejde sprogbaseret, og hvordan det kan udmøntes i praksis. Faglærerens egen praksis i klasserummet er inddraget i kurset gennem observation, og den enkelte faglærer har fået vejledning til at tilpasse og udvikle egen praksis. Aktionlæringen foregår ved, at faglærere vælger et sprogligt fokuspunkt i egen undervisning og kursusholderen observerer og efterfølgende diskuteres mål og indhold for lektionen, samt hvordan aktiviteten eller det sproglige mønster kan videreudvikles. Målet er at producere ny viden og ændre faglærernes praksis.

Det fælles udgangspunkt for de deltagende skoler, læsevejledere og faglærere og kursusholderene har været det nationale sprogscreeningsværktøj EUD. De deltagende faglæreres hold er blevet testet, og faglærerne er blevet vejledt i, hvordan testen kan tolkes og anvendes. Testens resultater har været en baseline – en nødvendig viden – som faglærerens undervisning har kunnet tage udgangspunkt i.

Sprogbaseret undervisning
Den overordnede forståelse af arbejdet med sprog og tekster er inspireret af den australske genrepædagogik, som viser gode resultater i arbejdet med tosprogede elever og sprogsvage elever generelt, men som også viser gode resultater over for gode læsere. Genrepædagogikken har fokus på fagsprog og det at arbejde sprogbaseret, både sprogligt og mundtligt, således at eleverne udvikler sproglige ressourcer, der er nødvendige for at klare sig i fagene.

Indholdsmæssigt har kurset fokuseret på:

  • Læseforståelse og styrkelse af elevernes læseforståelse
  • Læseforståelsesstrategier før, under og efter læsning
  • Genrens betydning for læseforståelsen
  • Betydningen af faglærerens stilladsering i sprogarbejdet
  • Udvikling af elevens ordforråd
  • Bevidsthed om mundtligt og skriftligt sprog.
  • Teksters tilgængelighed: læseværdighed, læsbarhed og læselighed og forståelse af multimodale tekster
  • Pædagogiske metoder til sprogudviklende undervisning, herunder inddragelse af relevante IT-værktøjer

Strategien med før, under og efterlæsning passer ind i lærernes måde at tænke undervisning på, så strategien har været let for dem implementere. Den enkle strategi strukturerer undervisningen på en hensigtsmæssig måde, og når faglærerens får strategien indarbejdet, sker der et skift fra tavleundervisning til en mere elevaktiverende og sprogbaseret undervisning. Faglærerne har videreudviklet deres undervisningspraksis, de har fået fagligt belæg for de metoder, de har udviklet i deres praksis, og de har også taget nye tiltag i brug.

Eksempel på et undervisningsspil udviklet af Tom Hagemann fra Tech College Aalborg. Spillet kan indgå i undervisningen på utallige måder, og Tom har i sin udformning af spørgsmål indarbejdet progression og differentiering.

Mange faglærere har arbejdet med spil i undervisningen, og disse spil er blevet finpudset, og måske har faglæreren set endnu flere anvendelsesmuligheder for i forvejen udviklede spil. Cooperative learning er et eksempel på en metode, der er let at tænke ind i en før-, under- eller efterlæsningssituation, men også gratis apps og diverse it-værktøjer på nettet er blevet taget i anvendelse. Faglærerene har i høj grad inspireret hinanden, det giver god energi og skolekulturen er på vej til at blive ændret.

Kursusforløbene bliver afrapporteret, og rapporten vil blive tilgængelig på ministeriets hjemmeside.