ARTIKLER
Vi vil løbende publicere artikler forfattet i regi af Center for faglig læsning og skrivning. Se i menuen til venstre under inspiration.
.
OPLÆG OG FOREDRAG
Fluid-konference i Torvehallerne i Vejle den 17. november holder vi følgende oplæg:
Screening af elever og brug af resultaterne
Underviser, læsevejleder og pædagogisk konsulent Mads Vesterager Madsen fra Aarhus Business College AABC har været med i udviklingen af Den Nationale sprogscreening af EUD-elever. Skolens elever bliver screenet for deres dansksproglige kompetencer, engelsk og tal-forståelse. Mads vil berette om, hvordan indsigten i elevernes forudsætninger efterfølgende bliver anvendt i mødet med eleverne, i studievejledningen og som baggrundsviden for faglæreres undervisningsplanlægning og udarbejdelse af undervisningsmaterialer.
.
På EUD-læsevejlederforeningens konference i Torvehallerne i Vejle den 5. – 6. december 2016 holder vi følgende oplæg:
Lene Illum Skov: Om Læseløft Syd
Oplægget tager afsæt i følgeforskningsprojektet ”Læseløft Syd”, der er afviklet i samarbejde mellem Nationalt Videncenter for læsning og UC Syd. Her har man fulgt en række læsevejledere og faglærere med henblik på at sætte fokus på læsevejledernes muligheder for i samarbejde med faglærere at styrke elevernes læring med særligt fokus på faglig læsning og generel sproglig udvikling. I oplægget beskrives på baggrund af forskningsprojektet den professionelle relation mellem vejleder og faglærer og der foreslås udviklingsmuligheder for et givtigt samarbejde.
Birgit Faber og Hanne Brixtofte Petersen: Jeg har jo gennemgået det !!!!
– en workshop om at udvikle skriftlige instruktioner og opgaveformuleringer
Selvom man som underviser gør sig umage med at formulere instruktioner og opgaver så klart som muligt – er det mere reglen end undtagelsen, at elever ikke formår at læse dem.
Læsevejlederen kan med enkle råd vejlede sine kolleger i, hvordan de kan gøre deres formuleringer mere læsbare, og hvordan de kan støtte eleverne i at læse og bruge denne slags tekster.
Mads Vesterager Madsen: Multimodale tekster – potentialer og udfordringer for læseskriveudfordrede elever.
Erhvervsskoler anvender i stigende grad i-bøger og andre multimodale, interaktive tekster, og eleverne producerer multimodale tekster. Hvilke særlige muligheder indebærer det, og hvordan bør vi stilladsere elevernes læring?